Psykiatrien i Region Sjælland skrev i deres Årsrapport i 2018

 

I snart 5 år har klinisk, hypnose været et supplerende behandlingstilbud i børne og ungdomspsykiatri Esbjerg. især ved angsttilstande virker metoden overbevisende, men den videnskabelige dokumentation er det stadig småt med. Det bliver der rådet bod på nu - lover rapporten.

 

Nogle gange skal der to-tre seancer til, men ofte kun en enkelt. I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg oplever de, at behandlingen med klinisk hypnose er forbløffende effektiv i tillæg til anden behandling.

 

Særligt i forhold til at dæmpe angsttilstande, men også ved andre psykiske lidelser hos børn og unge. — Faktisk var der et tidspunkt, hvor vi tænkte: det her ender med at gøre os arbejdsløse. Så effektivt er det, siger familieterapeut Karlos Maruri. — Vi ved faktisk ikke præcist hvorfor.

 

Vi kan bare se i vores kliniske hverdag, at det virker, fortsætter overlæge, ph.d. og Forskningsleder, Allan Hvolby, Både han og Karlos Maruri plus to andre kolleger på afdelingen har gennemgået den ét-årige efteruddannelse i klinisk hypnose.

 

I henved fem år har hypnosen således været et åbent tilbud som supplement til de traditionelle behandlingsformer i Esbjerg — for eksempel kognitiv adfærdsterapi — og den kliniske erfaring er, at metoden har sin berettigelse.

 

Patienterne efterspørger også hypnosebehandling i stigende omfang. Ikke fordi vi reklamerer med det, men simpelthen fordi det er rygtedes, at det virker, siger Karlos Maruri.

 

Nu skal effekten helst også kunne påvises videnskabeligt. Ifølge Allan Hvolby og Karlos Maruri betragtes klinisk hypnose stadig af mange som en form for alternativ behandling, som ikke hører hjemme i et offentligt sundhedsvæsen. Den opfattelse håber de at kunne korrigere ved at levere den ønskede evidens.

 

Vi er i gang med et pilotstudie, hvor vi tilbyder hypnosebehandling til 15 unge og beder dem og deres forældre udfylde et spørgeskema før, under og efter behandlingen,

siger Allan Hvolby. Spørgeskemaerne skal testes, så man er sikker på, at de egner sig til at vurdere sværhedsgraden af angstsymptomer i et senere videnskabeligt studie.

 

Desuden foretages der styrkeberegninger for at fast slå, hvor mange patienter der skal til for at opnå et statistisk sikkert resultat.

 

I det efterfølgende randomiserede studie vil formålet være at sammenligne effekten af hypnose med effekten af kognitiv terapi hos 6-19 årige patienter fordelt i to grupper ved lodtrækning.

 

Vores hypotese er ikke, at hypnosen er bedre end den kognitive terapi, men at de to behandlingsformer er lige gode, siger Allan Hvolby. Viser det sig at holde stik, har

den kliniske hypnose en ressourcemæssig fordel. Den kræver højest

fem sessioner, imens et forløb med kognitiv terapi normalt kræver ti samtaler.

 

Hypnosebehandlingen kan i så fald også indgå som et fuldgyldigt alternativ til medicinsk behandling, når kognitiv terapi ikke har den ønskede effekt.

 

For Karlos Maruri handler det meget om kemiske processer. Om neuroner og tilstande der kan måles og vejes.

 

Alt kan ikke løses ved samtaler alene. Den kemiske forståelse er også uhyre vigtig, mener han. Umiddelbart et lidt overraskende statement fra en hypnoseterapeut.

Karlos Maruri forklarer, at det han gør som klinisk hypnotisør i

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg, er at bygge broer til hjernens neuroner og give plads til nye tankebaner og handlemønstre.

 

I kemisk forstand vil det sige, at han får de celler i hjernen, der

er specialiserede i at transmittere oplysninger, til at sende nogle andre signaler end dem, patienten ønsker

at slippe af med. Som en kemisk omprogrammering af underbevidstheden.

Hvis det fx handler om en angsttilstand, så behøver du ikke gå ind i det traume, der eventuelt ligger bag. Du kan nøjes med at gå tilbage til dengang, du havde det godt, og så bede hjernen

lave en genvej udenom den blokade, som angsten udgør. Ligesom, hvis du støder ind i en blokade på vejen fra Ribe til Esbjerg. Så finder du en anden vej at komme til Esbjerg, forklarer han.

Hypnosen er altså blot en metode til at åbne op for adgangen til underbevidstheden, hvor afkodningen af gamle vaner foregår sideløbende med indkodningen af nye i en terapeutisk seance,

hvor patienten hele tiden er i kontrol.

Ligesom ved kognitiv terapi er det patienten selv, der gør størstedelen af arbejdet. Jeg fjerner bare unødig støj, så patienten kan mærke sig selv bedre og fokusere på det, der føles vigtigt,

siger Karlos Maruri, der indtil videre kun har fået positiv respons fra sine patienter Læs hele rapporten her